Lejeaftalen omfatter feriehuset, som
beskrevet. Lejemålet løber fra lørdag kl. 15.00 til
efterfølgende lørdag kl. 10.00. Ved miniferier gælder de samme
tidspunkter. Nøgleudlevering sker på Turistbureauets adresse -
se teksten i lejebeviset - på ovennævnte tidspunkt (med mindre
andet aftales). Bemærk venligst Turistbureauets åbningstider og
kontakt os, hvis De forventer at ankomme efter lukketid. Nøglen
skal afleveres på Turistbureauet på afrejsedagen senest kl.
11.00.
2. Betalingsbetingelser
1. rate: 50% af totallejen skal indbetales
inden 20 dage fra kontraktdato.
2. rate: Restbeløbet skal indbetales senest 5 uger inden
ankomstdato.
Hvis bestillingen indgår senere end 8 uger før ankomstdato,
forfalder hele beløbet straks. Turistbureauet forbeholder sig
ret til at opkræve depositum.
3. Forbrugsafgifter
Faste forbrugsafgifter på DKK 30 per dag.
4. Afbestilling i forbindelse med
sygdom.
Alle lejemål er pålignet en obligatorisk
afbestillingsforsikring på 4% af det totale lejebeløb (er
indregnet i prisen). Denne forsikring dækker afbestilling som
følge af, at lejer selv, ledsagende personer - disses
ægtefæller, børn, børnebørn, forældre eller bedsteforældre dør,
rammes af alvorligt ulykkestilfælde eller akut, alvorlig sygdom.
Personer, der lider af en kronisk sygdom, falder uden for
afbestillingsbeskyttelsens dækningsområde. Ligesom svangerskab
og følger deraf ikke betragtes som sygdom.
Ved afbestilling skal lejer straks kontakte turistbureauet og
samtidig sende en lægeattest med diagnose sammen med det gyldige
lejebevis. Lægeattesten skal være Turistbureauet i hænde inden
lejemålet påbegyndes.
I tilfælde af lovlig afbestilling tilbagesendes den indbetalte
leje. Påbegyndte lejemål tilbagebetales ikke.
5. Afbestilling iøvrigt.
Afbestilling, som ikke sker grundet
sygdom, som nævnt ovenfor, kan foregå efter følgende regler.
A. Indtil 90 dage før lejemålets begyndelse: Der beregnes et
afbestillingsgebyr på 10% af totallejen - minimum DKK 400,-
B. 89-45 dage før lejemålets begyndelse: Der beregnes et
afbestillingsgebyr på 25% af totallejen - minimum DKK 400,-
C. Senere end 45 dage før lejemålets begyndelse: Totallejen
tilbageholdes 100%. Ved genudlejning refunderes lejebeløbet med
fradrag af et afbestillingsgebyr på 35% af totallejen - dog
minimum DKK 400,-
Afbestilling skal ske direkte til Turistbureauet og lejebeviset
skal sendes retur. Lejeaftalen kan overdrages i uændret stand
til tredie person. Det er en forudsætning, at dette meddeles
Turistbureauet skriftligt inden lejemålets start.
6. Ferielejligheden
Ferielejligheden må kun bebos af det i
beskrivelsen angivne personantal. Opstilling af telte og
campingvogne er ikke tilladt. Reservationer til ungdomsgrupper
o. lign. er kun gyldige, når det udtrykkeligt fremgår af
lejebeviset.
Rengøring ved fraflytning påhviler lejer. Feriehus og inventar
skal afleveres i samme stand som ved overtagelsen. Eventuel
nødvendig rengøring vil kunne foretages for lejers regning.
Lejer er erstatningspligtig for bortkommet løsøre og for skader
forvoldt i lejeperioden. Sådanne skader skal anmeldes/ erstattes
inden afrejse ved nøgleaflevering til Turistbureauet.
Såfremt der under lejeperioden, af Turistbureauet, konstateres
skader, hærværk eller væsentlig misligholdelse i øvrigt af det
lejede, er Turistbureauet berettiget til uden varsel og uden
erstatning til lejer at kræve lejer udsat af det lejede.
Det er ikke tilladt at medbringe husdyr (hund, kat el.
lignende).
7. Lejer
Lejer må selv forsikre sig mod skader på
egen og ledsagende personer og disses ejendom.
8. Turistbureauet
Turistbureauet påtager sig intet ansvar
for pludseligt opståede skader på feriehuset (installationssvigt
m.m.) og evt. forekomst af skadedyr (hvepse, fluer, myrer m.v.)
i - eller ved feriehuset.
Bemærk, at selv i huse, hvor husdyr ikke er tilladt, kan allergi
alligevel bryde ud.
Turistbureauet påtager sig intet ansvar for situationer som
følge af krig, strejke, lock-out, olie-og benzinrationering,
grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer,
byggestøj eller anden form for force majeure.
Turistbureauet forbeholder sig ret til en forholdsmæssig
forhøjelse af det aftalte lejebeløb i tilfælde af
momsstigninger, officielle valutakursændringer o.lign.
9. Reklamation
Skader og mangler på det lejede feriehus
må anmeldes inden 48 timer efter lejemålets begyndelse efter
skadens opståen. Turistbureauet er pligtig til, straks efter
modtagelsen af en klage over skader og mangler, at få dette
udbedret.
Hvis anmeldelsen sker senere, kan Turistbureauet ikke gøres
ansvarlig herfor.
Hvis skader eller mangler, som er anmeldt inden for tidsfristen,
ikke kan udbedres i lejeperioden, er lejer berettiget til et
forholdsmæssigt afslag. Turistbureauet forbeholder sig ret til
at foretage omplacering af lejer til et andet tilsvarende
feriehus.
I tilfælde af funktionssvigt på vaskemaskine, microovn, TV,
radio, internetforbindelse o.lign., kan der ikke gøres krav på
reduktion i lejen. Ligesom cykler, både o.lign. er ekstraudstyr,
som ikke har indflydelse på prisen, så fejl eller mangler ved
disse kan ikke medføre krav om reduktion i lejen. Yderligere
erstatning af nogen art er udelukket.
10. Dansk ret
Da feriehuset ligger i Danmark og hører
under dansk ejendomsret, er det dansk ret, der skal afgøre
eventuelle retstvister.